Vildtpie serveret med Hunter's Choice

Fars

Rør alle ingredienser til farsen sammen i en skål. Den skal have en konsistens som en lind frikadellefars.

Tilføj evt. ekstra fløde og bouillon hvis det skønnes nødvendigt.

Fyldet

Svits vildtkød(i tern) og champignon i en gryde, uden at smør og fyld brænder på, i ca. 10 min.

Tilføj vildtsovs og lad det småsimre i ca. 15 minutter. Ønsker man meget mørt kød som fyld, så lad det simre indtil kødet føles mørt.

Når sovsen er klar, så jævn den med mel eller maizena, så den bliver tykkere end alm. brun sovs.

Klargør pie

Brug et tærtefad, gerne med høj kant. Alternativt kan man bruge en stegeso med tilhørende låg.

Pensl tærtefadets bund og sider med smeltet smør eller margarine.

Skær en eller to strimler butterdej, der kan fore tærtefadets sider, hele vejen rundt. Gem resten af butterdejen til låg.

Resten af butterdejen rulles ud, så den kan dække hele pie’en, og der snittes et par små huller til damp. Tryk butterdejlåget sammen med butterdejen langs siderne, så det lukker tæt.

Pensl pie'en med sammenpisket æg.

Bag

Bagetid ved 200 grader, ca. 30-40 min. (til en kernetemperatur på ca. 80 grader). Bliver pie’en for mørk under bagningen, dækkes den til med stanniol.

 

Server vildtpie'en lun, eller som en kold ret til frokostbordet, evt. sammen med waldofsalat og naturligvis en Hunters Choice.

 

Velbekommen!

Website Design By Vivid in Jacksonville, Florida